Luksusvarianten af den populære kassette-markise har indbygget lys, så du nemt kan forlænge hyggen på terrassen, selvom mørket falder på.
På markisens bærearme er der indbygget LED-lamper, som kan give så meget lys, at man sagtens kan sidde hyggeligt under markisen og spise eller nyde en drink, selvom det er blevet ud på de sene aftentimer, hvor mørket falder på.
Samme fordele som kassette-varianten uden lys
• Markisens kassette har en indbygget motor, så du med et tryk på din fjernbetjening eller smartphone app kan trække markisedugen ud og ind efter behov.
• Fordi det er så hurtigt og nemt at styre markisen, kan du altid trække dugen ind, når det er relevant at beskytte den mod kraftig regn eller stærke vindstød.
• Når markisen køres helt ind, forsegles fronten, så der ikke kan slippe regn ind, og det beskytter dugen, så markisens levetid forlænges.
• Du bestemmer selv, i hvilken side kassettens motor skal sidde, så æstetikken i din løsning er optimal.
• Det er muligt at få installeret en række sensorer, så markisen opererer automatisk. Det kan fx være vibrations- eller vindsensorer, så dugen automatisk trækkes ind, hvis det begynder at blæse, eller solsensorer, der trækker dugen ud, når solen kigger frem på himlen.
• Dugen er lavet af et stærkt akryl-tekstil, som ikke alene er yderst UV-resistent, men også er yderst åndbart, så fugt og varm luft ikke hænger sig under dugen.
• Dugen får påført farve under vævningen, hvilket betyder, at din markise-dug holder sine farver mange år frem i tiden. Det betyder også, at dugen er lettere gennemsigtig, så du kan sidde i skyggen men ikke nødvendigvis i mørke.
• Du kan købe dugen i et hav af forskellige farver og designs. Vi anbefaler, at du prøver at benytte dig af vores farveværktøj nedenfor, hvor du kan udforske vores sortiment.
Luksusvarianten med lys findes også i en dobbeltudgave, der i stedet for montering på væggen bliver støttet af bærende stolper. Denne løsning er ideel til udendørs spisesteder, hvor der er brug for at dække store områder, eller hvis du har en terrasse, der ikke er i direkte forlængelse af dit hus.